Eidfjord Gjestgiveri – en unik historie
Eidfjord Gjestgiveri blev opført i år 1896 af Lars Sæbø. På den tid sejlede mange englændere til Eidfjord for at fiske efter laks og se det smukke vandfald, Vøringsfossen. Turen til vandfaldet var en lang rejse til fods, og der fandtes ingen veje. Lars Sæbø så behovet for et overnatningssted undervejs, hvorfra man både kunne tage på fisketur og besøge Vøringsfossen. Fast besluttet på at rejse finansiering til projektet drog han til USA for at grave efter guld i Alaska.
Lars Sæbø ramte guld, og tilbage i Norge importerede han drivtømmer, som blev sejlet op i bunden af fjorden og derfra båret over til byggepladsen. Han opførte Sæbø Hotel i ægte viktoriansk stil, ganske som Dronning Viktoria ville have tænkt det med en spisesal med store vinduespartier, som bragte – og stadig bringer – et fantastisk lysindfald i rummet. Imidlertid var bygningen for lille til at kunne kategoriseres som hotel, så navnet blev ændret til Eidfjord Gjestgiveri, som det hyggelige, gamle pensionat stadig hedder.
Senere kom der stier i området, og Eidfjord Gjestgiveri anskaffede en hestevogn til at transportere de rejsende op til Vøringsfossen. Det betød endnu flere gæster på Eidfjord Gjestgiveri. Den oprindelige hestevogn er for længst slidt op, men Eidfjord Gjestgiveri har fået fremstillet en nøjagtig kopi, som i dag står parkeret i indkørslen til hotellet.
Lars Sæbø fik en søn, som også kom til at hedde Lars. Begge var store mænd, som blev beskrevet som kæmper. Om Lars den yngre, ”Lille-Lars”, sagde man, at han havde Norges største vingefang!
Eidfjord Gjestgiveri spillede en hovedrolle i en helt særlig historie fra 2. verdenskrig. Mens Norge var besat af Tyskland, var besættelsesmagten kommet på sporet af en engelsk familie, der opholdt sig på et hotel i Odda. Lars Sæbø besluttede sammen med tre andre familier i Eidfjord at hjælpe familien. Besættelsesmagten var allerede i Eidfjord, så først blev familien skjult på loftet i Eidfjord Gjestgiveri. Senere blev de smuglet til en stenhytte langt oppe i fjeldet. Der lå sne højt oppe i fjeldet, og turen derop blev en farefuld færd, hvor Lars uden reb eller støtte måtte bære englænderne én efter én over de farlige indhak i fjeldet. Til børnene måtte han sige: ”Ikke kigge ned nu,” alt imens han bar dem i sikkerhed over klipperne. De fire familier fra Eidfjord skiftedes til at tage turen op til fjeldet med mad en gang om ugen. De norske familier selv sultede faktisk, da besættelsesmagten tog al den tilgængelige mad, og resterne blev smuglet op til den engelske familie. Historien fik en lykkelig udgang, da Lars Sæbø fik hjulpet englænderne på en båd til Shetlandsøerne.
Lars Sæbø modtog senere det engelske æreskors, og den dag i dag eksisterer alle diplomerne og brevene fra den engelske konge stadig. En stor sten blev hentet ned fra fjeldet til minde om familierne fra Eidfjords heltedåd. Beretningen om englænderne skulles hugges ind i stenen. Inskriptionen blev aldrig lavet, men stenen står stadig på gårdspladsen ved Eidfjord Gjestgiveri.
Idag ejes gjestgiveriet af Steen Giphardt som blandt andet har udvidet stedet med udestue og terrasse, hvilket giver en fantastisk stemning og atmosfære med udsigt til bjergene og udover hele den smukke Eidfjord.
Vi gør opmærksom på, at ovenstående historie består af beretninger, som er videregivet fra generation til generation af folket i Eidfjord.